Kantate-gudstjeneste 16. april med Bachs påskekantate "Christ lag in Todesbanden"

04.04.2017

Ved højmessen påskedag (d. 16.4.2017) opføres J.S. Bachs fantastiske påskekantate "Christ lag in Todesbanden", BWV 4.

Kantatens tekst bygger på en koral (salme) og tilhører dermed kategorien "koral-kantater". I dette tilfælde ligger M. Luthers påskesalme "I dødens bånd vor frelser lå" til grund. Bach farver og levendegør på smukkeste vis gennem musikken Luthers salme.

Kantaten kommer til at indgå som musikalske led jævnt fordelt i løbet af gudstjenesten.

Medvirkende ved kantaten:
Kristkirkens kantori
Anna Thorgunnur (sopran)
Steffen Jespersen (kontratenor)
Boris Jensen (tenor)
Morten Skovbo Bunk (Bas)
samt orkester under ledelse af Michael Min Knudsen

Se/hent plakat her