Luther og lagkage ved kulturnatten

22.08.2017

Der er alsang og lagkage på Akseltorv på fredag den 25. august, hvor reformationsjubilæet fejres. Senere kan man bl.a. møde disciplen Peter i Sct. Nicolai Kirke.

LUTHER OG LAGKAGE VED KULTURNATTEN

På fredag den 25. august er der kulturnat, som begynder med fejring af 500 års jubilæet for reformationen. Arrangementet indledes med musikalske optakter, der begynder kl. 16.30 fire forskellige steder i byen. Fra Kristkirkens Sogn går starten i sydenden af Søndergade. Alle deltagere mødes til sidst på Akseltorv, hvor provsten byder velkommen kl. 17, og der bydes på lagkage til alle. Alle børn og voksne er velkomne, og det er gratis at deltage.

Under serveringen spiller gruppen Almune musik fra reformationens tid, og vi synger kendte luthersalmer. Kl. 18 slutter vi af, og efterfølgende kan man opleve mere reformation i Sankt Nicolai Kirke, bl.a. disciplen Peter (sognepræst Michael Lerche Nygaard), der kl. 20.30 fortæller store og små om nogle af sine oplevelser sammen med Jesus. Temaet for kulturnatten er "Overgange".